top of page

Om os

Mere end 450 års historie. Flere tusinde historier.

Mange tusinde elever er gået gennem porten på Randers Statsskole. Alle med deres historie om tiden på skolen og den betydning, den har haft for netop dem. Alle med deres egen fortælling. Alle med deres læring. For livet.

 

Randers Statsskole er virkelig for livet.

Det ved vi, når tidligere studenter strømmer til reunion-fest hvert år. Det husker vi, når de senere efter 25, 30, 45, 50, 60 og 70 år deltager i dimission og studenterjubilæum i skolens gård. Og det mindes vi hver dag om, når vi går forbi den lange række af sort/hvide studenterbilleder på gangen på første sal.

 

Skolen har mange venner. Men den officielle forening Randers Statsskoles venner blev stiftet november 2024. Foreningens formål er at give medlemmerne mulighed for at bevare og/eller etablere en tilknytning til Randers Statsskole og til hinanden. Formålet er ligeledes, at foreningens medlemmer kan bidrage til nuværende elevers faglige udvikling og dannelse og gennem forskellige arrangementer bygge bro mellem gymnasiet og Randers by.

Det giver stor mening af skabe et netværk for alle dem, der har brugt meget tid på skolen under gymnasietiden og nu synes, det er synd, at de ikke kommer mere tilbage på skolen. Det vil også være et netværk, man kan trække på senere i livet.
Victor Kvist Loft Pedersen, student 2022

Our Mission

Bestyrelsen

Foreningens bestyrelse, som vælges på generalforsamlingen, består - ud over formanden - af 6 medlemmer, der har en tilknytning til Randers Statsskole. Formanden for bestyrelsen er den til enhver tid siddende rektor eller dennes stedfortræder. Mindst to af de øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges blandt tidligere elever eller ansatte.

 

Bestyrelsen 2024-2026:

Mogens Pold, formand

Christian Koudal Bach, næstformand

Victor Kvist Loft Pedersen, kasserer

Ingeborg Holmgaard Andersen

Ketty Skaarup

Birgitte Dalsgaard

Tomas Bang

Desuden deltager:

Lise Bitsch Holm (sekretær)

Vær med i dag

bottom of page